Herefter kan Snoers glarmestre igen komme til for at montere glas i rammerne. Hvor de oprindelige, mundblæste glas er intakte, monteres disse forsigtigt i linoliekit. Hvor de oprindelige glas enten er beskadigede eller tidligere er udskiftet med moderne floatglas, anvender Snoer specielt restaureringsglas, som ligner det oprindelige mundblæste glas til forveksling.
Til mindre vinduesrammer anvendes et nyfremstillet, mundblæst glas af typen ”Restauro”, mens større rammer monteres med industrielt fremstillet glas af typen ”Restover”, en moderne, støbt kopi af mundblæst glas.
Sidst, men ikke mindst bliver vinduerne, når kitfalsen efter et par dage har dannet hinde, malet med klassisk linoliemaling.