I samarbejde med et godt hold af leverandører, har vi beklædt to elevatortårne med glas på Ferring Pharmaceuticals nye domicil – Soundport. Jakon A/S var hovedentreprenør.
Elevatortårnene er beklædt med 430m2 glas 17,52 mm tykt lamineret glas bestående af 2 stk. 8 mm hærdet jernfattigt glas og 4 lag PVB-folie.
Glassene er fastgjort i specialproducerede aluminiumsprofiler som forinden blev monteret på den opstillede stålkonstruktion.

I tæt samarbejde, har vores projektleder og teknisk tegner stået for hele processen fra opmåling, projektering og tegning, som var afgørende for at de efterfølgende faser i projektet.
Ophejsning af glasset på tårnenes sider, blev udført via en specialbygget stilladskonstruktion med påmonteret hejsespil, placeret på tårnenes top.
Opgaven blev udført fra både sax- og bæltelift opstillet i bygningens store atrium.
Ferring Pharmaceuticals nye forsknings- og udviklingscenter er tegnet af Foster + Partners.