Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

100 års erfaring

Skills 2019: Fra alu til glas i blodet

​David Andersen blev født med alu i blodet. Lidt firkantet sagt, for hans far var 2. generation indenfor aluminiumsløsninger – og han havde dermed mulighed for at blive 3. generation indenfor alu-faget. Det var dog ikke umiddelbart glarmesterfaget, der var Davids første karrierevalg. Det ændrede sig dog hurtigt, da han kom i praktik hos SnoerGlas.

”Det at være glarmester er især spændende, når man kommer ud til kunden, og skal finde den helt rigtige løsning, som bare skal være rigtig første gang! En løsning som både glasteknisk er rigtig, men som også opfylder kundens behov – så det passer sammen”, fortæller David, da han bliver spurgt om, hvad han holder allermest af ved glarmesterfaget.

Og netop kundedialog og glastekniske udfordringer har spillet en vigtig rolle i Davids læretid hos SnoerGlas. Nu skal kompetencerne stå sin prøve ved Skills 2019, hvor David skal dyste om titlen som Danmarks bedste glarmesterlærling. Og han er spændt.

”Det vil selvfølgelig være fedt at vinde og på den måde følge efter Ali, der vandt titlen sidste år”. Men det kræver jo lige, at jeg vinder over de 3 andre dygtige lærlinge, siger David med et smil. Han har trænet hårdt inden konkurrencen, både på skolen og på Snoers værksted i Københavns Nordvestkvarter. Og så har han selvfølgelig søgt sparring hos sin kollega og nuværende Danmarksmester Ali Mohamad. ”Ali har fortalt mig, hvordan han forberedte sig på sine svage punkter og har på den måde kommet med tips til forberedelserne op til konkurrencen”, fortæller David.

Fokus på UV limning

David tror selv, han står stærkest på kitning og frihåndsskæring men har arbejdet og øvet sig på hele paletten af glastekniske kompetencer. ”Jeg har især haft fokus på UV limning, som jeg finder mest udfordrende lige nu”, fortæller David på vej til Næstved, hvor Skills 2019 afholdes den 4.-6. april.

Men hvad får man som glarmesterlærling egentlig ud af at deltage i Skills?

”Fagligt vil jeg blive styrket i at arbejde under stort tidspres og i tæt konkurrence med andre i nogle rammer, hvor der er masser af mennesker omkring mig. På sigt vil det også tage sig godt ud på CV’et, hvis jeg skal søge et andet sted hen – eller starte op som selvstændig glarmester, som jeg har overvejet.”, slutter David.

Vil du høre mere om en læreplads som glarmester hos SnoerGlas, så kontakt os!



Vores telefon er åben:

​Mandag - Torsdag

07:30 - 16:00​

​Fredag

07:30 - 15:30​​

​Lørdag - Søndag

Lukket

Adresser

SnoerGlas

​Lærkevej 17, 2400 København NV

​​CVR: 1​0521203​​

SnoerAlu

​Lærkevej 17, 2400 København NV

​CVR: 33255578

Snoe​rTræ

​Lærkevej 13, 2400 København NV

​​CVR: 39555204​

Kontakt

Ring til os på telefon:​

​​​​​38 34 03 11

Send os en e-mail:​

Find os på sociale medier:​

facebook_white​   linkedin_white