Bred vifte af spændende og moderne glasløsninger
Vi udskifter gerne de eksisterende termoruder til nye 2- eller 3-lags energiruder. Vi kan også tilbyde at udskifte hele vindues- og dørelementer.
Desuden er vi eksperter i forsatsvinduer, og vi kan energi- eller lydoptimere gamle vinduer uden at ødelægge de gamle og stilfulde vinduer. Et forsatsvindue med hardcoatet energiglas og lukket ramme isolerer næsten lige så godt som et nyt vindue med energiruder.
Vi er højt specialiserede inden for altaner og terrasser, og vi leverer nogle af verdens mest populære systemer til afskærmning og overdækning af altaner og terrasser. Systemerne, der byder på skræddersyede løsninger, forlænger udesæsonen og bidrager til både energioptimering og lydisolering. En altaninddækning tilfører facaden en ekstra klimazone med højere temperatur. Samtidig medfører det en markant mindre vindbelastning på facaden.
Vi tilbyder også en bred vifte af spændende glasløsninger inden for indvendig og udvendige glasafskærmninger såsom glasdøre og glasvægge. Det kan blandt andet være til kontorer. Du kan vælge imellem vægge og døre i mange varianter, og de kan være indfattet i stål, aluminium og træ. Vi leverer også lydvægge, brandvægge og isolerede vægge med videre. Desuden leverer vi glasoverdækninger, som giver bygninger et mere eksklusivt og indbydende look.
Vi samarbejder bl.a. med IdealCombi, Schüco, Velfac, Velux og Rationel.