SnoerGlas har i samarbejde med Emil Nielsens Smedeværksted A/S, leveret brandbeskyttende glas til tag- og elevatorhuse samt dobbelt-glasdøre til butik- og kontorejendom i indre by i København.
SnoerGlas har forestået opmåling, levering og montering af glas til husets to udgange på tagterrassen i forlængelse af bygningens to trappeopgange, samt fire brandbeskyttende LUNAX Porta dobbelte glasdøre i opgangen.
Opgangstårne til tagterrasse
De to opgangstårne er udført med karme og dørprofiler i FORSTER FUEGO LIGHT BS60 lakeret farve RAL 9005 glans 30.
Afstanden imellem karme og de tilstødende bygningsdele er lukket med Hilti kvælende brandfugemasse og efterfølgende beklædt med fladprofiler i stål. Glaslisterne er ligeledes udført i fladprofil.
Ruderne, der er EI 60 godkendte, er leveret af Vetrotech Nordic & Baltic, og er opbygget af 6mm hærdet XN (energiglas) – 22mm sort spacer med argon fyldning – 27mm Contraflam.
Opgangsdøre
De i alt fire dobbelte glasdøre i opgangen er også leveret af Vetrotech Nordic & Baltic, og er godkendt til brandklasse EI 30. Løsningen hedder LUNAX Porta, og er en fuldglasdør-løsning, med diskrete monteringsbeslag, greb og ADK lås. Karmene er udført i asketræ på vores eget maskinsnedkeri iht. systemgodkendelsen.
Lunax Porta brandbeskyttende dobbeltdøre er en løsning, som yder høj brandbeskyttelse samtidig med, at trappeopgangen fremstår lys og indbydende med maximalt muligt lysindfald – det er et værdifuldt aktiv for moderne arkitektur. Brandsikkerheden opnås via den selvlukkende dør, som lukker i en slank ramme med opskummende brandhæmmende lister, der forsegler åbningen.
Glarmestre Snoer er certificeret af Vetrotech Saint-Gobain Nordic & Baltic til at levere og montere denne revolutionerende brandbeskyttende løsning